logo logo

Formål

Panelet havde til formål i forhold til professionelle indkøbere på det offentlige og det private marked at fremme miljøbevidste indkøb af varer og tjenesteydelser.

Panelet skulle i forhold til offentlige og professionelle private indkøb foreslå løsninger til, hvordan man som indkøber eller leverandør af varer eller tjenesteydelser kunne fremme miljøbevidste indkøb, herunder fjerne barrierer for miljøhensyn. Indsatsen kunne være i form af udvikling af konkrete værktøjer til målgruppen, informationsaktiviteter eller øget opmærksomhed på eller gennemførelse af projekter inden for særlige indsatsområder.

Panelet skulle foreslå, hvordan man kunne videreudvikle indikatorer og rutiner, så man løbende kunne indhente relevant information om miljøhensyn ved indkøb i staten, amter, kommuner – og eventuelt i private virksomheder – til brug for beslutningstagere og til omverdenen generelt.

Indkøbspanelet skulle i første omgang fungere frem til 2005, før det blev taget op til vurdering.

bottom